Er det normalt at svede meget?

Næsten alle mennesker sveder. Svedproduktion er kroppens naturlige måde at afkøle sig på ved overophedning. Der er dog stor forskel på forskellige kroppes svedproduktion, både mængden af sved og hvor på kroppen sveden forekommer. I dette indlæg dykker vi ned i menneskekroppens svedvaner og ser på hvor normalt det er med overdreven svedproduktion.  

Ikke to mennesker sveder ens

Mennesket har mellem 2-4 millioner svedkirtler fordelt overalt på kroppen. Der er stor forskel på hvilke svedkirtler, som er mest aktive fra menneske til menneske. Nogen oplever at svedkirtlerne på hænder, fødder og i ansigtet er meget aktive, mens andre primært sveder under armene. De fleste af os oplever svedproduktion på tværs af svedkirtler overalt på kroppen.

Også mellem køn er der stor forskel på svedproduktionen. Kvinder har flere svedkirtler, men mænds svedkirtler er generelt mere aktive og sveder derfor mere. Menneskekroppen kan svede alt mellem 1-10 liter om dagen. Det er altså rimelig klart at der ikke er nogen ”normal” når det kommer til sved.

Hypehidrose

Selv om der er stor forskel på menneskekroppes svedproduktion, er en del af befolkningen ramt af sved i overdreven grad. Ca. 5% af alle danskere lider af hyperhidrose, som er en sygdom der giver overdreven svedproduktion. Hvor sved for de fleste forekommer i forbindelse med varme og fysisk aktivitet og kan forstærkes af en lang række faktorer som, stress, angst, sygdom, indtag af alkohol/kofferinl og stærkt/krydret mad. Er svedproduktionen for hyperhidrose patienter mere konstant, samtidig med at flere af deres svedkirtler er aktive. Ekstrem sved forekommer ofte også på fødder, i håndfladerne og i ansigtet. Har du mistanke om at du lider af hyperhidrose kan du læse mere om sygdommen her. Vi anbefaler at tale med læge, hvis du fortsat har en mistanke.

Ændringer i din svedproduktion

Kroppens svedproduktion og svedvaner kan ændres over tid. Dette er ikke unormalt eller nødvendigvis farligt, men kan skyldes eksempelvis hormonelle forandringer i kroppen i forbindelse med pubertet og overgangsalder. Mange oplever også at perioder med ny medicin, stress eller angst kan påvirke kroppens svedproduktion. Det er igen ikke nødvendigvis farligt eller unormalt, men det er værd at være opmærksom på kroppens signaler hvis man begynder at svede mere end normalt.

Tabubelagt

Du behøver dog ikke nødvendigvis lide af hyperhidrose fordi at du sveder meget. Almindelig til øget svedproduktion kan stadig være en belastning og sætte begrænsninger for ens sociale liv. Mange føler at de er alene om at svede meget, men faktisk viser undersøgelser at ca. 20% af befolkningen lider af generelle svedproblemer. Det er dog langt fra 20% af os der har lyst til at snakke om det, specielt ikke midt i en svedetur. Så næste gang du sidder i en forsamling og mærker at sveden presser sig på, er du helt sikkert ikke den eneste med den følelse. Alene denne viden kan for nogle virke beroligende.

Det er altså helt normalt at svede meget, også mere normalt end de fleste går og tror. Lider du af problemer med sved i nogen eller svær grad er der heldigvis forskellige midler du kan tage i brug. Vi har ud fra egne erfaringer udviklet vores svedstoppende produkter på drywear.dk. Lider du af svedpletter under armene vil vi anbefale vores svedstoppende T-shirts. Sveder du meget i skridtet har vi også udviklet svedstoppende boxershorts, ligesom at vi har sokker produceret i merino uld, som er ideelt til fugtige fødder. Alle vores produkter er produceret i nøje udvalgte tekstiler, som har ideelle egenskaber til at bekæmpe sved og svedlugt.