Problemer med fodsved?

Varme sommerdage og lange dage i vintersko kan for de fleste lede til svedige fødder og sure sokker. Omkring 1% af den danske befolkning oplever dog svære gener af fod- og håndsved. I dette blogindlæg forsøger vi at blive klogere på fodsved og hvad man kan gøre for at nedbringe problemet.

Fodsved

Ekstrem fodsved kan ligesom øget svedproduktion andre steder på kroppen føles socialt invaliderende for mange. Tanken om at blive inviteret hjem til bekendte, tage skoen af i entreen og efterlade svedpletter på gulvet er bestemt ikke rar.

Fodsved har den lidt specielle karakteristika at det i høj grad er styret af følelser og forværres ofte når der opleves stress. Det er ganske normalt at følelser påvirker vores svedproduktion, men forskere peger på at det er endnu mere udbredt, når det kommer til sved på fødderne og i håndfladerne.

Som alle med øget svedproduktion ved, kan sved udløst af følelser hurtigt blive en ond cirkel. Først opleves påbegyndende sved, derefter begynder man at tænker over det og så tager svedproduktionen fart, mens man tænker mere og mere over det.

Fodsved er ofte genetisk arveligt. Lider du meget af fodsved vil du derfor sikkert kunne spore det tilbage til forældre eller bedsteforældre. 

Sure sokker

En ting er at rende rundt med fugtige eller våde fødder, noget andet er den sure lugt der opstår, når du pakker svedige fødder ind i sokker og sko dagen lang. Den behagelige følelse af at få skoene af kan hurtigt erstattes af en flovhed over lugten af sure sokker. Sure sokker er ikke begrænset til personer med øget svedproduktion på fødderne, men kan ramme alle og handler i høj grad om hygiejne og valg af fodtøj.

Hvad end dine problemer er selve fodsveden, lugten af sure sokker, som resultat af sveden eller begge dele, er der heldigvis hjælp at hente.

Hvad kan du gøre?

God hygiejne

Grundlæggende er anbefalingen i forbindelse af sved og lugtproblemer altid god hygiejne. Hyppigt vask af fødder, sokker og sko nedbringer antallet af bakterier, som danner grundlaget for svedlugt. Sved er i sig selv lugtneutralt, men når den kommer i kontakt med bakterier på hud og tøj skabes lugten. Bakteriefrie fødder, sokker og sko vil derfor lugte mindre.

Fjern bakterier

Hvis dine sokker stadig lugter efter vask er det fordi der sidder gamle bakterier, som ikke er fjernet under vasken. Vi anbefaler at bruge C30 vasketabs, som fjerner grobunden fra bakterier i dine tekstiler. De virker ved blot 30 graders, så du også slipper for at kogevaske.

Vælg de rigtige sokker

Dit valg af tekstiler til fødderne er også afgørende for både svedproduktion og -lugt. Vælg naturlige og åndbare tekstiler som tillader dine fødder at trække luft og afgive dampe. Lukker du dem inde, vil det blot få dig til at svede mere og forringe lugten over tid. Iklæd dig eksempelvis vores sokker i merionuld, som er åndbare og med en god evne til at afgive damp. Du vil opleve at dine fødder tørrer hurtigere sammenlignet med traditionel bomuld, som ikke evner at afgive fugt og damp på samme måde. Det samme gør sig gældende for dit fodtøj hvor du skal prøve at undgå sko som lukker dine fødder inde.

Skift mellem dine sko

Et andet tip til at minimere sved og lugt er at undgå fugtige fødder ved at have flere par sko som du skifter imellem. Det kan let tage 24 timer for en fugtig sko at tørre, hvorfor det kan anbefales at have to par sko, som du skifter imellem fra dag til dag.

Aluminiumklorid og talkum

Har du svære problemer med fodsved kan det også behandles med en aluminiumkloridholdig væske som smøre eller sprøjtes på fødderne. Væsken har samme effekt, som en antiperspirant du putter under armene og blokerer for svedkirtlerne i en periode. Er du til en mere naturlig løsning kan du prøve at putte talkum på fødder og i dine sko. Talkum holder huden tør og absorberer fugt.

Har du prøvet ovenstående uden ønsket effekt bør du opsøge en læge, som kan gøre dig klogere på andre behandlingsmuligheder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *