Undgå gule pletter under armene

Gule pletter under armene

Det vrimler med gode husråd  på nettet til at fjerne gule pletter og deodorantskjolder under armene. Nogle tilbeder natron, andre klar eddikesyre eller oxyderet blegemiddel.

Det handler nok om at prøve sig frem og se, hvad man har mest held med. Nogle gange er det ikke nok med én behandling.

Hvordan fjerner man gule svedpletter?

Vores råd hvis skaden allerede er sket og du oplever svedblamager på tøjet er følgende. Læg tøjet til blød i nogle timer, gerne natten over, i en blanding af klar eddike og lunt vand i forholdet 3/10. Skrub engang i mellem på det misfarvede område. Vask efterfølgende tøjet i vaskemaskinen. Gentag processen såfremt misfarvningen ikke er helt væk.

Undgå gule pletter under armene 
Hvordan undgår jeg svedpletter på tøjet og gule pletter under armen?

At fjerne gule svedpletter under armene kræver både tid samt et mindre kemi-laboratorium. Derfor er det rart, at der findes måder hvorpå, man kan undgå dem. Nogle mener, at de gule armhuler helt kan undgås ved blot at skifte sin deodorant ud.

Mange deodoranter indeholder nemlig aluminium, som er den store skurk, idet den kemiske reaktion mellem aluminium, sved og tekstil forårsager de uskønne, gule deodorantskjolder på tøjet.

Hvorfor er mit sved gult?

Det er altså ikke dit sved som er gult. Sved er derimod både duft og farveneutralt. Den gule farve på tøjet forekommer først når sveden kommer i kontakt med aluminium fra din antiperspirant og bakterier i tøjet. På samme måde opstår svedduften først når sveden kommer i kontakt med bakterier på hud og tøj.

Hvorfor bliver mine T-shirts gule under armene?

Dine T-shirts bliver gule under armene fordi at du bruger en deodorant, som indeholder aluminium.

Aluminum har den fordel at den blokerer for kroppens svedkirtler i det påførte område. Du vil altså svede mindre under armene, hvis du bruger aluminiumholdige produkter. Aluminium har været meget omdiskuteret i forhold til sundhedsmæssige konsekvenser for kroppens nervesystem. Forskning viser dog at antiperspiranter tilsat aluminium er sikkert at bruge.

Behold din favorit deodorant og undgå svedpletter på tøjet 

Hvis du alligevel ikke har lyst til at sige farvel til yndlingsdeodorant, bare fordi den indeholder aluminium, men gerne vil være fri for gule pletter under armene på skjorten eller t-shirten, er der heldigvis råd for dette.

En mulighed er at benytte en Drywear t-shirt inden under din skjorte eller trøje, da den har en svedstoppende membran i armhulerne, som gør, at sveden ikke transportes videre igennem til din skjorte eller ydre t-shirt. Læs mere om vores anti-sved t-shirt her.