Hvorfor lugter jeg surt når jeg sveder?

Vi kender alle den pinlige følelse, når det pludselig går op for os at vi lugter af sved. Nogle gange kan man sågar selv lugte det, mens det kan være mere intimiderende hvis vi får det at vide af mennesker omkring os. I dette indlæg bliver vi klogere på hvorfor sved lugter og om man kan gøre noget for at påvirke svedlugten.

Sved lugter neutralt

Sved i sig selv lugter helt neutralt. Sved består blot af vand og proteiner og produceres i svedkirtlerne. Svedlugten opstår først når de bakterier, der findes naturligt på huden og i tøjet, begynder at nedbryde svedens proteiner og skaber affaldsstoffer. Sved er kroppens måde at regulere kropstemperaturen på. Vores svedproduktion øges derfor når vi bliver overophedet, eksempelvis ved fysisk aktivitet eller stressende situationer. For at holde kroppen tempereret har vi millioner af svedkirtler overalt på kroppen.

Svedkirtler

Den ubehagelige svedlugt forekommer ofte bestemte steder på kroppen. Det skyldes at menneskekroppen har to forskellige typer af svedkirtler, som udskiller to forskellige former for væske.

  • De apokrine svedkirtler findes primært i armhulen og skridtet. De steder hvor vi ofte oplever ubehagelig svedlugt fra. Det skyldes at den væske der udskilles fra disse områder er tykkere og ved bakteriel påvirkning bliver omdannet til svedlugt.
  • De ekkrine svedkirtler findes overalt på resten af kroppen og væsken der udskilles herfra er mere vandholdigt. Sveden fra ekkrine svedkirtler leder ikke til lugt, men kan stadig være til gene på eksempelvis hænder og i ansigtet.

Vi lugter forskelligt

Alle mennesker har en unik sammensætning af bakterier. Denne sammensætning er afgørende for hvordan vores sved lugter. I vores armhuler skaber specielt tre forskellige bakterier lugten. Ved en stor koncentration af disse bakterier vil svedlugten fremstå stærkere. De tre bakterier har hver deres karakteristiske lugt. Corynebacterium giver en lugt af ged, staphylococcus lugter af løg og anaerococcus giver en lugt af kommen.

Mad & svedlugt

Udover de bakterier kroppen naturligt udskiller kan din kost også have indflydelse på din svedlugt. Den mad og drikke du indtager, som kroppen ikke fordøjer udskilles blandt andet via svedkirtlerne og kan være med til at ændre bakteriesammensætningen og dermed din svedlugt. Vil du prøve at minimere din svedlugt kan du derfor med fordel holde dig fra nedenstående fødevarer:

  • Hvidløg
  • Svovlholdige planter (løg & kål)
  • Raffineret sukker
  • Stærke krydderier
  • Rødt kød

Derudover kan en række fødevarer øge svedproduktionen. Koffeinholdige produkter, alkohol og chili kan med fordel undgås hvis man vil svede mindre.

Hvordan kan du forbedre din svedlugt?

Grundlæggende er din bakteriesammensætning og dermed kropslugt bestemt fra naturens side. Men ligesom at du gennem hvilke fødevarer du indtager, kan påvirke lugten i nogen grad, kan du også sørge for at minimere mængden af bakterier på kroppen og i tøjet.

God hygiejne

Hyppig kropsvask med sæbe fjerner bakterier fra kroppen og gør dermed betingelserne for ubehagelig lugt sværere.

Deodorant/Antiperspirant

De fleste deodoranter beskytter mod bakterier og har tilsat parfume som slører for lugten.

Fjern bakterier ved tøjvask

Kan kroppen ikke få luft og afgive dampe, øger du kropstemperaturen og mængden af bakterier. Man kan derfor med fordel vælge naturlige og åndbare tekstiler. Af samme årsag producerer vi vores svedstoppende T-shirts og Boxershorts i tekstilet, Lenzing Modal. Lenzing Modal er lavet af cellulose fra bøgetrøer og er tyndt, åndbart og temperaturregulerende. Det skaber dermed de perfekte betingelser for at kroppen kan få luft og undgå at bliver overophedet. De indsyede membraner under armene i vores T-shirts og i skridtet på vores Boxershorts sørger for at sveden ikke kommer i kontakt med bakterier i tøjet og forværre svedlugten.

Vælg åndbare tekstiler

Med mindre at du kogevasker dit tøj vil alle bakterier ikke blive fjernet fra tøjet. Derfor oplever mange at træningstøj stadig kan lugte surt, selv efter at de har vasket det. Omvendt er meget lidt tøj beregnet til kogevask og de høje temperaturer slider enormt på tøjet. Her anbefaler vi at tilsætte en C30 vasketab, som effektivt fjerner grobunden for bakterier. C30 vasketabs virker allerede ved 30 grader. Dit tøj holder længere og du mindsker antallet af bakterier i tøjet, som er med til at skabe den sure svedlugt.

Kilder:  

www.drywear.dk

www.sweathelp.org/

www.pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23950955/

www.illvid.dk